Ombygning

Hvis du vil sænke lofter, sætte nye skillevægge op eller rive gamle ned, blænde en dør eller lave hul i en væg til en ny dør og lignende, skal du anmelde byggearbejdet til Københavns Kommune, som vil udstede en kvittering for anmeldelsen.

Du skal udfylde en ansøgning til kommunen – den finder du her

Ansøgningen skal vedlægges tegning over ombygningen i målestok 1:100 i tre eksemplarer.

Her kan du se, hvordan ansøgningen skal udfyldes korrekt med oplysninger om andelsforeningen: (download)

Du skal selv sørge for at udfylde alle papirer, inden bestyrelsen skriver under på ansøgningen til kommunen. Gebyret for byggeanmeldelsen samt udgifter til tegning, kopiering m.m. skal du selv betale.

BEMÆRK: Ved ombygning af bad eller udvidelse af køkken er en anmeldelse ikke altid nok. Det samme gælder ved ændringer på vand- og afløbsinstallationer, som ikke må ske uden bestyrelsens godkendelse. Læs mere her.

For yderligere information, kontakt Teknik- og Miljøforvaltningens Kundecenter, Njalsgade 13, st., 2300 København S,
tlf. 33 66 33 66 eller på internettet

Tekniske tegninger
Har du brug for tekniske tegninger over bygningen til dit projekt skal du møde personligt op på Teknik- og Miljøforvaltningens Kundecenter Njalsgade 13, st., 2300 København S.
De ligger inde med alle tegninger og tilladelser der findes på vores bygning

Der er lukket for kommentarer.