Husorden

Af hensyn til dine naboer og omgivelser i øvrigt, skal du respektere andelsforeningens husorden, som beboerne selv har vedtaget.

Ændringer eller tilføjelser til husorden kan fremsættes på den årlige generalforsamling.

Bliver det nødvendigt, kan bestyrelsen give en skriftlig advarsel, hvis du bryder husordenen til gene for andre beboere. I gentagelsestilfælde kan du ekskluderes med tvangssalg af andel til følge.                                                                                                                                                              

                                                                                                        

 HUSORDEN  2015

 

  1. Det er ikke tilladt at cykle i gården, undtagen børn under skolepligtig alder. 
  2. Det er ikke tilladt at opholde sig i gården efter kl. 23.00. 
  3. Det er ikke tilladt at parkere cykler, knallerter, trailere og lignende i gården eller i porten. 
  4. Cykelrum og -kælder er forebeholdt brugbare cykler, trailere og barnevogne. 
  5. Knallerter, der ønskes parkeret i cykelhuse eller -kælder, skal parkeres i et særskilt rum efter bestyrelsens nærmere anvisning. 
  6. Motorkøretøjer må ikke køre ind i gården uden forudgående tilladelse fra vicevært eller bestyrelse. 
  7. Det er tilladt at holde mindre husdyr, herunder hund og kat. 
  8. Husdyr må ikke medbringes i gården. 
  9. Husdyr må ikke være til gene for andre beboere. 
  10. Det er ikke tilladt at henstille storskrald i skralderummet. 
  11. Affald skal sorteres efter Københavns Kommunes retningslinjer for sortering af husholdningsaffald. 
  12. Flaskecontaineren må kun benyttes til glas og flasker og ikke til låg og kapsler m.m. 
  13. Mellem kl. 20.00 og 08.00 må flaskecontaineren ikke anvendes. 
  14. Batterier som kasseres, skal lægges i den særlige beholder i skralderummet. 
  15. Tøj skal nedtages fra tørresnore umiddelbart efter at det er tørt. Dette gælder både på tørrepladsen i gården og i tørrekældrene. 
  16. Grill i gården skal foregå/være placeret på det afmærkede område. 
  17. Udluftning i trappeopgangen skal ske under hensyntagen til opgangens beboere. 
  18. Udluftning i de enkelte lejligheder må ikke ske ud til trappeopgangene. 
  19. Det er ikke tilladt at henstille effekter og affald i tørrekældre, kældergange eller på hoved- og køkkentrapper. 
  20. Der er totalt rygeforbud på alle hoved- og køkkentrapper, i kældre, på kontoret og i vaskeriet.  
  21. Afspilning og udøvelse af musik skal ske under hensyntagen til andre beboere. 
  22. Mellem kl. 20.00 og 07.00 må der ikke udføres håndværksmæssige arbejder, som kan være til gene for andre beboere. 
  23. Egne vaskemaskiner må ikke anvendes mellem kl. 21.00 og 07.00. På søn- og helligdage ikke mellem kl. 20.00 og 08.00. 
  24. Kattegrus, hygiejnebind, bleer og lignende skal smides ud via dagrenovationen og må ikke skylles ud i toilettet, idet afløbet derved kan tilstoppes. 
  25. Hvis en vandhane drypper eller cisternen er utæt, skal viceværten kontaktes straks. 
  26. Hvis et afløb er ved at tilstoppe, skal viceværten kontaktes straks. 
  27. Ventilationskanalerne i kældrene samt lodrette ventilationskanaler i lejlighederne må ikke stoppes til. 
  28. Hvis en varmemåler beskadiges eller falder af radiatoren, skal henvendelse straks rettes til viceværten eller bestyrelsen. 
  29. Det er ikke tilladt at afbryde varmeforsyningen til lejlighederne. 
  30. Gade- og kælderdøre, port samt døre til cykelhuse og -kælder, skal holdes aflåste.

Vedtaget på Generalforsamlingen april 2015.

 

Download HUSORDEN Strandlodsgaarden 2015  (pdf)

Der er lukket for kommentarer.